French 75

Se opskrift

Mint Julep

Se opskrift

White Lady

Se opskrift

Tampico

Se opskrift

Swedish Summer

Se opskrift

Coffee tonic

Se opskrift

Luxurious gin & tonic

Se opskrift
Historien om tonic

Historien om tonic

Tonic er i dag en af ​​verdens mest kendte drikkevarer. Men tonic blev oprindeligt slet ikke fremstillet som en kommerciel sodavand. Det var et lægemiddel. Tonic har nemlig en lang og farverig historie, der begynder tilbage i Peru og Ecuador i det tidlige 17. århundrede. 

Her havde de lokale indianere fundet ud af, at udtrækket af Cinchona-træets bark havde muskelafslappende effekt og kunne kurere malaria. De kogte barken og drak vandet. Kinin-vand virker, og bliver stadigt den dag i dag brugt til personer der har uro i benene. Da de spanske jesuitter, der forsøgte at bringe Gud til Sydamerika, lærte om virkningen af Cinchona-træet tog de tog opdagelsen med tilbage til Europa.

Men det skulle vise sig, at Cinchona-træets virkning snart skulle blive endnu mere internationalt kendt! Den skotske læge George Cleghorn, der var udstationeret med de britiske tropper i Spanien, var lidt af en ekspert på virusser – inklusiv den frygtede malaria. Det er George, der tilskrives opdagelsen af, at det er kininen i barken, der modvirker malaria. Hvis man tager kinin så bliver man ikke smittet. 

Det er altså kinin der er nøglen. Og i 1817 opfandt de franske forskere Pelletier og Canentou en måde at udtrække kinin af Cinchona-barken, så det kunne foregå under kontrollerede forhold og i større målestok. De etablerede en fabrik, hvor de kunne producere kinin og sælge det endelige produkt som et middel til bekæmpelse af malaria.

Miraklet var sket! Slut med malaria!

Eller det vil sige… kinin havde en fantastisk virkning, men det smagte rent ud sagt ad helvede til! De britiske kolonier var kendt verden rundt som “The White Mans Grave”. Englænderne døde bogstaveligt talt som fluer af de tropiske sygdomme, inklusiv malaria.  Så man begyndte at uddele kinin pulver til de engelske soldater. Men det smagte så forfærdeligt, at man var nødt til at tvinge dem til at tage det bitre pulver når de stod til parade.

Derfor begyndte de engelske soldater i Indien at blande deres sukkerration sammen med deres kinin pulver i vand. Det hjalp på smagen – og sådan blev Indian Tonic Water opfundet. Og den blev meget hurtig rigtig populær. Og inden længe blev der tilsat gin og isterninger og voilá, gin & tonic kom til verden! Og den smager jo godt!

Moderne tonic – fra medicin til sodavand

Kinin pulveret smagte stadigt grimt, så derfor blev tonic vand efterhånden mere til en “rigtig” kommercielt fremstillet sodavand med masser af sukker tilsat. I 1858 kom det første rigtige tonic-bryggeri til.  Og barken fra Cinchona-træerne blev så populær, at tæerne nærmest blev udryddet. Historien om “krigen” om Cinchona-træernes frø tager vi en anden dag! Tænk hvis de havde udryddet dem og vi ingen tonic kunne producere… Det var i øvrigt først i slutningen af ​1900-tallet at nogle af producenterne begyndte at tilføje kuldioxid til vandblandingen. Nogle tilsætter også citron til deres tonic, og det kaldes “bitter lemon”.

Nu er langt det meste kinin syntetisk fremstillet, for du har jo ikke længere brug for at blive kureret for malaria. Til gengæld er tonic blevet en fast del af verdens mest populære drink, gin & tonic. Og den er populær som aldrig før. Gin findes nu i alverdens smagsvarianter, og tonic er bestemt ikke “bare” tonic. Gin og tonic, sammen eller hver for sig, er blevet en hel videnskab. 

Det betyder, at kinin-indholdet i tonic er reduceret, og smagen af kommerciel tonic er tilpasset moderne sukkerglade smagsløg. Men her hos Swedish Tonic synes vi, at produktionen af ​​tonic har taget en forkert drejning. 

Det er i dag sodavandsproducenter der står bag de store tonic brands, og nu er sukkeret også i visse tilfælde erstattet af sødestoffer. Faktisk består langt den største del af markedets tonicvand primært af syntetiske stoffer i stedet for ægte råvarer. Så det vil Swedish Tonic lave om på! Vi har udviklet en ravfarvet tonic, der er fremstillet på den gammeldags måde af ægte Cinchona-bark. 

Det giver Swedish Tonic en unik og anderledes smag, du skal opleve. Vores tonic er lavet af naturlige ingredienser, med mindre sukker og mere smag. Vores tonic er ikke gennemsigtig. 

For har du mon nogensinde set en gennemsigtig bark på et træ?

Vi laver tonic af rigtig Cinchona-bark. Friskpresset citrus. Agave for sødme og enebær for bid. Til god gin eller helt for sig selv. Prøv dig frem. For tonic er aldrig bare tonic.

Vores ravfarvede tonic fås både som tonic sirup og som tonic vand og findes med flere forskellige slags smag. 

God fornøjelse!

Historien om gin

Hvordan hollandsk medicin blev til verdens mest populære spiritus Jenever medicinen Som så mange and..

Læs indlæg