French 75

Se opskrift

Mint Julep

Se opskrift

White Lady

Se opskrift

Tampico

Se opskrift

Swedish Summer

Se opskrift

Coffee tonic

Se opskrift

Luxurious gin & tonic

Se opskrift

Historien om gin

Hvordan hollandsk medicin blev til verdens mest populære spiritus

Jenever medicinen

Som så mange andre gode ting blev ginnen opfundet af munke. Munke i Sydfrankrig, Flandern og Holland. Som medicin.

I middelalderen, lige efter vikingetiden omkring 1100, begyndte de at brygge “aqua vitae” eller livets vand som medicin. Det blev fremstillet på korn, især rug, og smagte ikke specielt godt. Så for at hjælpe på smagen tilsatte de “jenever”, som er det hollandske ord for enebær, og krydrede med anis og koriander. 

Jeneveren kunne kurere alt fra nyresten og galdesten til ondt i maven. Om det virkede vides ikke, men Bols begyndte at fremstille den kommercielt i 1575 og jenever, genever, geneva, dutch gin og Holland Schnapps drikkes stadigt. Det i dag Hollands nationaldrik.

Så jenever kom først. 

“The Gin Craze” i London

Så blev Vilhelm 3. af Orange (William of Orange) af Holland gift med den engelske prinsesse Maria og overtog den engelske trone i 1688. Og naturligvis skulle man drikke hollandsk jenever i England. Jenever blev over tid langsomt til gin (for det er lettere at udtale når man er fuld).Hvor øl blev de riges drik, blev gin de fattiges. 

Gin var billig at fremstille, den blev drukket ren og smagen blev ikke bedre af, at den ofte blev fortyndet med terpentin. Terpentin smagte lidt som enebær, men var billigere og lettere at få fat i.Men sund det var den ikke!

Alle havde tilladelse til brygge gin uden licens, kornet var billigt og under “The Gin Craze” gik London bogstaveligt til i druk. Det estimeres, at omkring hver 4. husholdning bryggede gin – og byen havde omkring 600.000 indbyggere!

Livet var hårdt og beskidt, og gin var billig og let at få fat i. Desværre betød det også at op mod 75% af alle nyfødte ikke overlevede.

Noget måtte der gøres… 

Ginnen måtte stoppes!

Efter flere tilløb stilnede gin rusen først af fra 1751. Her blev indført en lov om, at de officielle gin bryggerier kun måtte sælge deres produkter til barer og salgssteder med licens.

Fra London til Indien – gin og tonic er den perfekte medicin

Så spoler vi hundrede år frem. Til 1857, hvor englænderne indtager Indien. Her er varmt, her er mange myg, her er malaria. 

Englænderne bliver syge. De engelske kolonier kaldes “The White Mans Grave”.Englænderne lærte heldigvis, at kinin pulver fra Cinchona-træet kunne kurere malaria.

Men det smagte så forfærdeligt at soldaterne skulle tvinges til at spise pulveret. Sådan kom tonic kommer til verden. Den originale Indian Tonic Water.

Brygget på ravfarvet bark. (Læs historien om tonic)

De opfindsomme englændere opdagede også snart, at tonic vand, citrus, is og gin var en rigtig god kombination. Den kunne både kurere malaria og køle kroppen af i det varme klima. Ren win-win!

Gin og tonic var kommet til verden, og den er stadigt verdens mest populære drink. Som Winston Churchill så fornuftigt sagde: “The Gin and Tonic has saved more Englishmens lives, and minds, than all the Doctors in the Empire”.

Gin er fast ingrediens i en lang række klassiske cocktails som Martini, Gin Fizz, Tom Collins og Singapore Sling. Men klassikeren over dem alle er gin og tonic.

Lavet af god gin. Og ravfarvet tonic.

Fra Sverige. Med ægte ingredienser.

Because real tonic can’t be transparent!

Historien om tonic

Tonic er i dag en af ​​verdens mest kendte drikkevarer. Men tonic blev oprindeligt slet ikke fremsti..

Læs indlæg